SHARED SPACE house

Sommerhuset er stedet hvor man både skal kunne samles med venner og familie, og nyde ensomheden eller tosomheden tæt på naturen langt væk fra hverdagen.

Shared Space House giver med sine 10 sovepladser fordelt i forskellige afdelinger i huset de bedste muligheder for at kunne være sammen og finde fred alene. Tilgængelighed er indtænkt mange steder i sommerhuset, så både børn og voksne i alle størrelser kan komme rundt med både barnevogne og kørestole, hvilket også er en fordel ved udlejning af sommerhuset.

Sommerhuset er et skitseret ud fra de bæredygtige ideerne i DGNB Villa manualen. Alle valg af materialer og konstruktioner er valgt for at minimere husets klimapåvirkning. Huset er bygget af sunde materialer uden afgasning. Det har et lille areal pr. person, og halvdelen af huset kan lukkes af hvis det ikke benyttes.

Huset består af en trælænge med husets privatrum, og en åben del med højere til loftet. På hver side af den centrale entré ligger en afdeling med værelserne, som hver har sit eget forrum og badeværelse.

Den biodiverse have har en mangfoldighed af plantearter, som giver de bedste muligheder for dyr og insekter. Haven har et engareal, blomsterbede, urtehave, vandhul og plæne med planter hjemmehørende i Danmark.

Forrige
Forrige

FALLING LEAVES HOUSE

Næste
Næste

BEYOND THE PINES