DEAR er designarchitects.

Vi samler design og arkitektur i en helhed.

Tegnestuen har særligt fokus på boliger - villaer, sommerhuse og landsteder - men løser alle typer opgaver hvor design, indretning og arkitektur skal spille sammen.

Med over 20 års erfaring fra store og små arkitektfirmaer i hele landet og en lang række projekter i alle skala bag os, har vi fundet en forståelse for, hvad der får design og arkitektur til at ældes med ynde.

Der er ikke to mennesker, projekter eller byggegrunde der er ens. Vi skræddersyr projektet efter jeres ønsker og får det bedste ud af grunden og dens omgivelser. På samme måde skræddersyr vi vores arkitektrådgivning, så forløbet passer til jeres ønsker, tid og økonomi.

Tegnestuen ligger på landet udenfor Aarhus, i den idylliske landsby Ajstrup, med udsigt over mark og hav. Her finder vi ro og inspiration til, hvordan vi kan udvikle vores projekter fra ide til virkelighed, i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere.

Arkitektur er til for mennesker, og en bolig giver først mening, når den føles som et hjem. Med forståelse for samspillet mellem helhed og detalje skaber vi hjem i arkitekturen. Vi skaber rammerne, hvor I kan folde jeres personlighed ud, og binder bygningerne sammen med naturen omkring dem.

House is a building - Home is a feeling.

DEAR er medlem af Danske BoligArkitekter, Akademisk Arkitektforening, Danske ARK, FAOD og Dansk Industri